Praktiske ting

Startsted

Oplyses direkte til de tilmeldte i et deltagerbrev. 

Tilmelding

Tilmeldingen starter d. 15. November, og går frem til 6. December, og foregår via siden her!

Pris og betaling

200,- kr. pr. deltager. Hertil kommer transport til Fyn og maks. 75,- kr. til transport fra slutstedet til nærmest togstation.

Pengene (de 200,- kr. pr. deltager) sættes ind på CCMRs konto i Jyske Bank: Reg.: 5053, konto: 0001067606

Når I betaler, så skriv hvem der betaler pengene (fx gruppe + patruljenavn). Ellers kan vi ikke se hvem pengene kommer fra, og så risikerer I at I ikke bliver meldt til inden løbet overtegnes.

Patruljestørrelse

I skal være mindst tre personer i en patrulje. Dette kan der ikke dispenseres fra. Derudover må der max være 8 medlemmer i patruljen.

Det er IKKE en fordel hvis patruljen kun består af nyoprykkede tropsspejdere.

Medbring

Udrustning til hejk (husk kompas), madpakke til fredag aften, en Trangia pr. patrulje, varmt tøj, regntøj, reflekser (en pr. person), to sæt cykellygter pr. patrulje, sovepose, presenning/teltunderlag samt stænger til overnatning (I skal ikke bære på den under løbet) og førstehjælpsgrej.

Har I ikke noget førstehjælpsgrej, eller mener vi ikke at det I har er godt nok, får I ikke lov til at starte.

Det er IKKE tilladt at stille til start i shorts, grundet de ekstreme vejrforhold der kan opleves.

Forsikringer

Alle deltagere og hjælpere på CCMR er dækket af Det Danske Spejderkorps' ansvarsforsikring. Dog er der en selvrisiko på kr. 5.000,- som CCMR - overfor Frie Fugle - har forpligtet sig til altid at have stående på sin konto.

Samtlige deltagere, hjælpere mv. skal selv sørge for at være dækket at sin egen eller sine forældres ulykkesforsikring.

Afbud

Melder en eller flere af jer afbud efter 1. december gives indbetalte penge IKKE retur.

Forebyggelse af vabler

VablerHvis man vil undgå vabler, er det godt at hærde huden, fx ved at gå på bare fødder, når det er muligt (”hippiemetoden”). Desuden ved at pleje sin hud med god fodcreme og ved at holde hård hud væk. Hård hud sladrer om, at der er et for stort tryk mod huden på det sted, hvor den hårde hud kommer. Fx fra sko, der ikke passer. Når huden fødderne skal udsættes for store belastninger, fx på vandreture eller klatring i bjerge, er det en god idé at bruge det tynde plaster, man kalder
”englehud” på udsatte steder på fødderne.

Det er vigtigt at bruge de rigtige strømper. Inderst skal der være et par tynde sokker, fx Helly Hansen eller Seal-skin. Yderst et par tykke sokker. Strømperne skal passe perfekt. De må hverken være for store (så der kommer folder) eller for små (så de klemmer tæerne sammen). Støvler og vandresko skal passe, så de ikke klemmer nogen steder, og de skal gås til. Man skal ikke bruge andres støvler eller sko.

Har man fået vabler, skal man, hvis de er små, lade dem være i fred, men evt. beskytte dem med et
specialplaster. Er de større, skal man dræne dem gennem et lille hul i kanten af vablen, men lade skindet være. Bliver væsken fra vablen grumset, er der gået betændelse i den, og man må så fjerne skindet og rense grundigt, evt. smøre noget bakteriedræbende på.

--
Oplysningerne på denne side stammer fra udsendelsen "Spørg om sundhed" på DR, P4. Ophavsretten tilhører Danmarks Radio og er gengivet med tilladelse fra P4s netredaktør 28.7.2003.

Det originale materiale findes på DR, P4s hjemmeside til programmet "Spørg om sundhed".

Klæd dig rigtigt i kulden

Udstyret er vigtigt når man dyrker udendørs sport om vinteren. Skal man bruge hue eller ej. Kunststof eller uld. Tykke eller tynde lag?

Af Leif Vanggaard, stabslæge, direktør i Arktisk Institut

Mennesket er et svedende tropisk dyr! Inden for tøjet, helt ind til huden, har vi et fugtigt tropisk klima: Cirka 30 ºC og høj luftfugtighed. Hvis vi var nøgne, ville vi kun kunne overleve i en smal zone omkring ækvator. Dette oprindelige klima søger mennesket altid at bevare. Uden at tænke over det vil en grønlænder, en dansker og en afrikaner alle klæde sig så de tæt på kroppen bevarer et tropisk klima. Det er ganske enkelt formålet med vores tøj.

Bevar den rette kropstemperatur

Når man bliver kold, kan muskel- og ledskader opstå. Men så længe man er fysisk aktiv, er det som regel ikke nødvendigt med en særlig stor beskyttelse mod kulden. Faktisk er den største fare at have for meget eller forkert tøj på - fordi man så kan blive våd af sved. Og vådt tøj yder ikke den nødvendige beskyttelse mod kulden.

Under sport, hvor kroppen er varm, kan legemstemperaturen kun reguleres ved fordampning af vand (sved) fra hudoverfladen. Det er derfor vigtigt at anvende tøj der kan transportere sveden væk fra kroppen.

Desuden må man efter behov afkøle sig så man så vidt muligt undgår at svede. Særlig vigtig for afkølingen er hoved, hænder og underarme. Man kan afgive megen varme blot ved at tage huen af eller blotte underarmene. Omvendt er huen vigtig hvis man fryser. Varmetabet fra hovedet er
nemlig betydeligt og mærkes næsten ikke.

Hvordan skal man klæde sig på?

Tre faktorer spiller sammen når man er fysisk aktiv i koldt vejr: Ydertemperaturen, beklædningens isolerende egenskaber og endelig aktiviteten. Forskellige typer udendørs sport stiller naturligvis hver deres krav til tøj og fodtøj. Under alle omstændigheder skal påklædningen både beskytte mod klimaet og sikre den størst mulige komfort under aktiviteten.

En typisk udebeklædning består af tre lag, der alle indvirker på hinanden: Klimalaget (det yderste vind- og vejrbeskyttende lag), termolaget (et eller flere isolerende lag), og det inderste hygiejniske lag.

Det inderste lag

Inderlaget helt ind til huden spiller den største rolle under fysisk aktivitet. Materialet skal sikre at sveden transporteres væk fra huden. Moderne materialer som polypropylen er effektive. Polypropylen-undertøj er elastisk og sidder helt tæt til kroppen. Det sikrer en afkøling tæt på
huden. De klassiske materialer, bomuld og uld, foretrækkes dog stadig af mange.

Over undertøjet skal anvendes et materiale der kan opsuge den sved der ikke direkte fordamper på kroppen.

Det mellemste lag

Termolaget (bluser, sweatre osv.) skal i et eller flere lag varme os. Uld yder god isolation fordi uldfibrene kan holde fast på små lommer af stillestående luft. Det samme gælder for bomuld, men når bomuld bliver vådt, retter de små fibre sig ud, og isolationen forsvinder. Der findes
kunstmaterialer hvis egenskaber ligner uldens. De har den videre fordel at de er lette at vaske, og de tørrer hurtigt.

Såkaldte fleece-materialer isolerer godt så længe de er tørre. Men se på kvaliteten, for mange af dem er så åbne i materialet at selv en lille smule vind vil blæse den stillestående isolerende luft bort.

Det yderste lag

Klimalaget består af hue, jakke, bukser, vanter, sokker og fodtøj. I streng kulde ligger op mod 3/4 af tøjets beskyttende evne i designet frem for materialevalget. En smart skijakke eller løbedragt er fristende, men designet bør altid understøtte funktionen. Er tøjet let at trække af og på, er lynlåse og lommer velplacerede og lette at betjene osv.

De moderne vindtætte materialer er gode. De standser vinden, og hjælper dermed termolaget i at fastholde den stillestående luft. Materialer med en såkaldt vandtæt, men alligevel dampgennemtrængelig membran er på mode. I vådt dansk vejr kan disse stoffer være gode som regntøj for en jæger der sidder stille. Men for mere voldsomme sportsgrene synes stofferne ikke at have væsentlige fordele frem for en let vind - og vandtæt jakke.

Gode kolde råd

--
Oplysningerne på denne side stammer fra "Krop og Fysik"s hjemmeside. Artiklen har
været bragt i "Krop og sport" nr. 4 - 2003. Ophavsretten tilhører forfatteren Leif Vanggaard og er gengivet med tilladelse fra "Krop og Fysik" samt forfatteren 3.2.2005.

Det originale materiale findes på Krop og Fysiks hjemmeside.

Pak din rygsæk rigtigt

af Kim Malchau

Skal du ud og rejse? En weekend, en uge, et år? Og skal du have dine ting i din rygsæk? Så læs videre, for du skal huske at pakke din rygsæk rigtigt.

Hovedregelen når du pakker en rygsæk er, at det lette skal ligge nederst og det tunge skal ligge øverst og tæt ind på kroppen. Så er vægtfordelingen god og tyngdepunktet er tæt inde til kroppen, hvad der gør det let at styre selv en tung rygsæk.

Husk også, at ting som let skal kunne få fat i, fx regntøj, skal ligge så du let kan få fat på det, ekempelvis lige under låget i rygsækken.

Valg af rygsæk

Der findes i princippet to typer af rysække: dem med udvendig ramme og dem med indvendig eller ingen ramme. Den sidste slag er den mest almindelige. Fordelen ved den er, at den sidder tæt ind til kroppen, så du har godt styr på den når du går.

Når du skal have en rygsæk er det vigtigt at du finder en der passer til din kropslængde. Ellers får du ondt i ryggen, og så er en rygsækrejse ikke længere sjovt. Det skal det være.

Spørg efter kvalificeret hjælp i butikker der specialiserer sig i at sælge udstyr til friluftsbrug. Personalet er uddannet til at finde den rigtige rygsæk til dig, de kan give dig vejledning til at indstille den rigtigt og så kan du en rygsæk, der holder til at blive brugt.

God tur.

Om forfatteren

Kim Malchau har været blå spejder siden 1982.

Er i dag aktiv indenfor ledertræning, divisions- og gruppearbejde.

Artiklen er fra: Gode Artikler - Pak din rygsæk rigtig

Ud i kulden

Kulde er lumsk – og kombinationen af kulde og væde er livsfarlig. Derfor er det, helt bogstaveligt, vigtigt at være klædt på til kulden

Af journalist Ib Salomon

Man kan vænne sig til kulde, lære at leve med den. Men dybest set hader vi mennesker kulde, og kroppen tilpasser sig ikke kulde på samme måde som den kan vænne sig til varme.

Derfor er kulde lumsk, og kan ligefrem blive farlig, hvis kulde, vind og væde rotter sig sammen – og man vel at mærke ikke har en påklædning, som passer til vejret. Så kan det gå helt galt, også selv om termometeret viser adskillige plusgrader.

Eksperterne taler om, at kroppen kan få et kulde-væde chok. Fugtigt tøj tapper kroppen for varme, fordi vand leder varme 25 gange bedre end luft. Resultatet er en hurtig nedkøling, som vinden kan forværre. Selv en svag vind er farlig – den presser bl.a. tøjet sammen, så det isolerende lag bliver tyndere.

Musklerne lammes

Så snart kroppen fryser, begynder den at spare på varmen. 90 procent af blodforsyningen til hænder og fødder forsvinder, og derved køles de hurtigt ned. Så snart hudtemperaturen når ned på syv grader, bliver man stiv og følelsesløs af kulde – og dermed mister man også fornemmelsen af, hvor galt det står til. Musklerne lammes, så man ikke længere kan reagere. Resultatet er forfrysninger eller i værste fald, at man dør af kulde og udmattelse. Falder legemstemperaturen til omkring 30 grader, mister man bevidstheden, og ved 20-25 grader holder hjertet op med at
pumpe.

- Kommer man ud for en kombination af kulde og væde, er det vigtigste at holde sig i gang, så kroppen hele tiden producerer varme, men det allervigtigste er at forebygge, siger læge Leif
Vanggaard fra Arktisk Institut.

Opdeles i tre lag

Leif Vanggaard er bl.a. vejleder for Siriuspatruljen, og forebyggelse handler i høj grad om den rette påklædning, fortæller han. Eller rettere: Om en påklædning, som hele tiden kan tilpasses de aktuelle forhold. Nogle gange er ventilationen afgørende, andre gange er det isolationsevnen, som tæller. Leif Vanggaard udtrykker det på den måde, at materialerne tæller en trediedel, mens design tæller to trediedele.

Påklædningen kan rent skematisk opdeles i tre lag:

Yderst skal man bære en "klimaskærm". Et lag tøj, som kan modstå regn, sne og blæst. Tøjet skal let kunne åbnes og lukkes, en lukket anorak er fx ikke specielt god. Lynlåsene bør være dobbeltlukkende, så de kan reguleres både oppefra og nedefra.

Næste lag kaldes isolationslaget. Her udnyttes det faktum, at stillestående luft er den bedste isolator, man kender. Uld er godt, det samme er mange af de moderne materialer som fx fleece. Også dette lag bør kunne reguleres, fx er det vigtigt, at der kan komme luft til armhulerne og ryggen, hvor man sveder mest.

Inderst ligger "det hygiejniske inderlag". Dette lag skal kunne suge sveden. Almindelig bomuld kan bruges, men også polypropylen er et godt materiale. Det vil opsuge og fordele sveden
over hele kroppen, men det kræver lidt tilvænning. De fleste vil opleve det som koldt i starten.

Husk huen

En hue er uundværlig. Varmetabet fra hovedet er meget stort, og selv om man ikke går med huen hele tiden, skal den være let tilgængelig. I blæst er en hætte god at have.

Valget af støvler er, som Leif Vanggaard udtrykker det, næsten religion, men under alle omstændigheder skal der være plads til to lag sokker.

Benklæderne bør også være i to lag: Yderst et klima-lag, inderst lange underbukser.

Beskyttelsen af hænderne bør også være lagdelt. Inderst en strikvante med fem fingre – dens formål er at isolere. Yderst en vindtæt vante. Skindhandsker dur ikke. De er svære at tørre og bliver let stive.

Tørst i kulden

Beklædningen er selvfølgelig vigtig, men den er ikke det eneste, man skal tage i sig i agt for ude i kulden, fx på skituren. Væskebalancen tæller også.

I stærk varme svigter tørstfornemmelsen, så man let kommer til at drikke alt for lidt. Men heller ikke i kulde kan man stole på sin tørst. Kold luft er også meget tør luft, og det betyder, at man mister meget væske – alene via udåndingsluften forsvinder en masse fugt fra kroppen, hvortil kommer svedtabet.

- I forsvaret siger vi som huskeregel, at man skal drikke så meget, at urinen er lys. Mørk urin er et tegn på, at man ikke får væske nok, siger Leif Vanggaard.

Vejrtrækning i stærk kulde kan også være et problem, sådan som det bl.a. var tilfældet under vinter-OL i Lillehammer. Men så skal det også være rigtig koldt, for selv i frostvejr når luften at blive varmet op til kropstemperatur, inden den når ned i lungerne. Kun, hvis man virkelig skal anstrenge sig i stærk kulde, kan der opstå problemer i lungerne, og i så fald kan det hjælpe at tage et tørklæde for munden.

Ud over kulden, skal man også tage højde for højden. Selv forholdsvis beskedne højder kan kroppen mærke. Allerede i højder på 1100-1200 meter vil man føle sig mere anstrengt, mens man i 2-3000 meters højde virkelig kan mærke det reducerede ilttryk. Der sker dog forholdsvis hurtigt en tilvænning til højden – man begynder fx at producere flere blodlegemer efter nogle dage.

Skal man ud i kulden, kan det være fristende at anskaffe sig lidt luksus, fx de små, smarte varmepuder, man lige giver et "knæk", hvorefter de varmer i en time eller mere.

- Men dem skal man ikke basere sig på. Det er en stakket varme, de giver. Varme skal komme indefra – man skal selv producere den, lyder rådet fra Leif Vanggaard.

Tre gode råd

Kulden kan virkelig overraske folk, der ikke er vant til den.
Sker det for dig, er det klogt at følge disse tre råd:

  1. Spar på kræfterne. Stop op mens du stadig har kræfter til at bringe dig i sikkerhed.
  2. Medbring chokolade, en Mars-bar eller lignende. De hurtige kalorier kan give energi til kroppens muskler.
  3. Sid ikke stille. Det er fristende men farligt, fordi den dybe temperatur i kroppen kan falde, uden at man mærker det. Man skal derfor hele tiden holde sig i bevægelse.

Hovedet afgiver masser af varme

Din krop gør alt, hvad den kan for at holde din hjerne varm. Det betyder også, at den gerne henter varme fra resten af kroppen for at holde hovedet varmt. Og det er lumsk. Vi kan nemlig ikke mærke varmetabet fra hovedet, så hele kropstemperaturen kan falde betydeligt uden at vi
opdager det.

Allerede ved + 10 grader forsvinder 25 procent af den varme, som en krop i hvile producerer, ud gennem hovedet. Ved + 5 grader er det 50 procent af varmen, som forsvinder den vej. Ved minus 5 grader afgives 75 procent af varmen via hovedet. En hue kan nedsætte afgivelsen af varme betydeligt.

I koldt vand

Falder man i koldt vand, fx fra en sejlbåd, drejer det sig ofte om få minutter, inden man ikke kan bruge arme og ben til noget, og kort tid efter kan man ikke engang holde hovedet oppe. Man er hjælpeløs, fordi kroppen hurtigt tappes for varme. Vand er en god varmeleder, også når det gælder om at lede varme bort fra kroppen. Har man redningsvest på, vil den holde en oppe, selv om man ikke kan bruge arme og ben på grund af kulde.

--
Oplysningerne på denne side stammer fra "Krop og Fysik"s hjemmeside. Artiklen har været bragt i "Krop og Fysik" nr. 4 - 1999. Ophavsretten tilhører forfatteren Ib Salomon og er gengivet med tilladelse fra "Krop og Fysik" samt forfatteren 6.2.2005.

Det originale materiale findes på Krop og Fysiks hjemmeside.