Klæd dig rigtigt i kulden

Udstyret er vigtigt når man dyrker udendørs sport om vinteren. Skal man bruge hue eller ej. Kunststof eller uld. Tykke eller tynde lag?

Af Leif Vanggaard, stabslæge, direktør i Arktisk Institut

Mennesket er et svedende tropisk dyr! Inden for tøjet, helt ind til huden, har vi et fugtigt tropisk klima: Cirka 30 ºC og høj luftfugtighed. Hvis vi var nøgne, ville vi kun kunne overleve i en smal zone omkring ækvator. Dette oprindelige klima søger mennesket altid at bevare. Uden at tænke over det vil en grønlænder, en dansker og en afrikaner alle klæde sig så de tæt på kroppen bevarer et tropisk klima. Det er ganske enkelt formålet med vores tøj.

Bevar den rette kropstemperatur

Når man bliver kold, kan muskel- og ledskader opstå. Men så længe man er fysisk aktiv, er det som regel ikke nødvendigt med en særlig stor beskyttelse mod kulden. Faktisk er den største fare at have for meget eller forkert tøj på - fordi man så kan blive våd af sved. Og vådt tøj yder ikke den nødvendige beskyttelse mod kulden.

Under sport, hvor kroppen er varm, kan legemstemperaturen kun reguleres ved fordampning af vand (sved) fra hudoverfladen. Det er derfor vigtigt at anvende tøj der kan transportere sveden væk fra kroppen.

Desuden må man efter behov afkøle sig så man så vidt muligt undgår at svede. Særlig vigtig for afkølingen er hoved, hænder og underarme. Man kan afgive megen varme blot ved at tage huen af eller blotte underarmene. Omvendt er huen vigtig hvis man fryser. Varmetabet fra hovedet er
nemlig betydeligt og mærkes næsten ikke.

Hvordan skal man klæde sig på?

Tre faktorer spiller sammen når man er fysisk aktiv i koldt vejr: Ydertemperaturen, beklædningens isolerende egenskaber og endelig aktiviteten. Forskellige typer udendørs sport stiller naturligvis hver deres krav til tøj og fodtøj. Under alle omstændigheder skal påklædningen både beskytte mod klimaet og sikre den størst mulige komfort under aktiviteten.

En typisk udebeklædning består af tre lag, der alle indvirker på hinanden: Klimalaget (det yderste vind- og vejrbeskyttende lag), termolaget (et eller flere isolerende lag), og det inderste hygiejniske lag.

Det inderste lag

Inderlaget helt ind til huden spiller den største rolle under fysisk aktivitet. Materialet skal sikre at sveden transporteres væk fra huden. Moderne materialer som polypropylen er effektive. Polypropylen-undertøj er elastisk og sidder helt tæt til kroppen. Det sikrer en afkøling tæt på
huden. De klassiske materialer, bomuld og uld, foretrækkes dog stadig af mange.

Over undertøjet skal anvendes et materiale der kan opsuge den sved der ikke direkte fordamper på kroppen.

Det mellemste lag

Termolaget (bluser, sweatre osv.) skal i et eller flere lag varme os. Uld yder god isolation fordi uldfibrene kan holde fast på små lommer af stillestående luft. Det samme gælder for bomuld, men når bomuld bliver vådt, retter de små fibre sig ud, og isolationen forsvinder. Der findes
kunstmaterialer hvis egenskaber ligner uldens. De har den videre fordel at de er lette at vaske, og de tørrer hurtigt.

Såkaldte fleece-materialer isolerer godt så længe de er tørre. Men se på kvaliteten, for mange af dem er så åbne i materialet at selv en lille smule vind vil blæse den stillestående isolerende luft bort.

Det yderste lag

Klimalaget består af hue, jakke, bukser, vanter, sokker og fodtøj. I streng kulde ligger op mod 3/4 af tøjets beskyttende evne i designet frem for materialevalget. En smart skijakke eller løbedragt er fristende, men designet bør altid understøtte funktionen. Er tøjet let at trække af og på, er lynlåse og lommer velplacerede og lette at betjene osv.

De moderne vindtætte materialer er gode. De standser vinden, og hjælper dermed termolaget i at fastholde den stillestående luft. Materialer med en såkaldt vandtæt, men alligevel dampgennemtrængelig membran er på mode. I vådt dansk vejr kan disse stoffer være gode som regntøj for en jæger der sidder stille. Men for mere voldsomme sportsgrene synes stofferne ikke at have væsentlige fordele frem for en let vind - og vandtæt jakke.

Gode kolde råd

• Når du vælger beklædning: Gør op hvor (klima) og hvad (sportsgren) beklædningen skal bruges til. Er der særlige krav til farve, slidstyrke eller andet? Byg herefter op indefra og ud - lag for lag.
• Vælg den rette størrelse. Der skal altid være plads til en sweater mere. Ærmer og ben i tøjet skal være vide nok til at man kan trække et ekstra sæt tøj på under overtøjet.
• Afprøv tøjet inden du køber. Lav et ”gymnastikprogram” med fuld påklædning for at se om de forskellige materialer kan arbejde fornuftigt sammen. Gå ned i hug og stræk op til loftet. Tøjet skal blive siddende.
• Undersøg tøjets ventilationsmuligheder. Er lynlåsene dobbeltvirkende? Kan de åbnes uden de flagrer? Ellers kan de med kolde fingre være svære at lukke.
• Det vigtigste er at man kan komme af med varme når man har behov for det. Brug materialer der transporterer sveden væk fra kroppen. Tænk i ”af og på-princippet”. Hav vanter, hue, sokker, halstørklæde og evt. bluse klar til at tage af og på alt efter din egen temperatur.
• Tænk primært på hoved og hals, hænder og fødder. Det er her du hurtigt kan komme af med varmen - eller få den igen. Det er også her de alvorlige kuldeskader sætter ind.
• For vanter/handsker gælder det at materialerne let skal kunne tørres. Hellere en vindtæt overtræksvante over et par tynde handsker, end en handske/vante med et påsyet foer. Fodtøjet skal først og fremmest passe. Hellere to par sokker end for småt fodtøj. Tæerne skal kunne bevæges.
• Efter sportsaktiviteten skal man pakkes ind. Især vil fordampningen fra vådt tøj være alvorlig. Skift til tørt! Husk at du har brug for meget større beskyttelse mod kulden når du ikke er fysisk aktiv.

--
Oplysningerne på denne side stammer fra "Krop og Fysik"s hjemmeside. Artiklen har
været bragt i "Krop og sport" nr. 4 - 2003. Ophavsretten tilhører forfatteren Leif Vanggaard og er gengivet med tilladelse fra "Krop og Fysik" samt forfatteren 3.2.2005.

Det originale materiale findes på Krop og Fysiks hjemmeside.