Part 12 - 2006

Starten på CCMR part 12 fandt sted ved siden af busstationen i Fåborg – med udsigt mod det mørke hav. 13 patruljer stod klar til at blive checket inden afgang. Havde de sygesikringsbevis, førstehjælpsgrej, ordentligt tøj og hvad der ellers blev checket for? For nu gik det løs.

Forude ventede godt 40 km. hejk. Første opgave var at parre en række udsagn med de partier der sidder i Folketinget. Det gav en vis spredning mellem patruljerne, så de ikke komme i én samlet klump til post 1.

Stjerneklart

På løbets første ordinære post fik vi historien om skovtrolden Finn, der var et sted derude i mørket. Men den egentlige opgave gik ud på at gå op i toppen af et tårn og lave stjernetegn.

På ruderne i tårnets øverste etage var sat et bredt stykke klart tape med en tegning af Karlsvognen og på jorden – tre etager længere nede og lidt ude i terrænet – stod ét lys. Opgaven lød på, at patruljen skulle sigte gennem en valgfri ”stjerne”, så de kunne se det enlige lys, og herefter skulle der placeres lys, så det passede med at man kunne se Karlsvognen lyst op som stjernetegn gennem den klare tape.

Uden mad og drikke…

Post 2 var en madpost med mere. Den opskrift der skulle bruges blev udleveret som en tre sider lang morsebesked, der først skulle ”oversættes”. Herefter stod den på pasta og kødsovs – peppet lidt op – lavet på trangia.

Førstehjæææælp

På et savværk i Haastrup lå løbets førstehjælpspost. Det var en fabelagtig kulisse til det mini-løb der var på stedet. På fire baser kom spejderne gennem kropskendskab på kryds og tværs.

Til at starte med skulle der identificeres nogle af menneskets indre organer. Hjerte, lunger, nyre, lever og strube. Herefter – på samme base - skulle de lægge et ”organ-puslespil”. Her kom det bl.a. på banen at mennesket har to levere. Man kan forestille sig at den patrulje røg på strafpost.

Fra organer til almindelig førstehjælp. Det bestod i en række spørgsmål, hvor spejdernes viden blev sat på en grundig prøve.

På tredje base kom fingerfærdighederne på prøve. To flæskestege kom på bordet, og straks blev stemningen meget bedre. Der var en række dybe ridser i stegene, og opgaven var at ”sårene” skulle syes korrekt. Efter lægelig instruktion skulle spejderne teste deres medicinske husflid og til sidst skulle ”svinet” vaccineres mod stivkrampe.

Således opmuntrede gik turen videre til en knogle-gætteleg. Var det en lårbensknogle eller var det ”kun” en arm? Og hvad var de andre knogler for nogen?

Godnat og sov godt

Endelig. Lang om længe dukkede post fire op. Et telt markerede som altid at overnatningsposten var nået. Men inden bivuakken kunne slås op var der et lille løb, der skulle gennemføres. Patruljen skulle deles i to, den ene del skulle – via walkier og et kort – lede den anden del frem til næste post. Her vendte situationen, så del to – igen via walkier og et kort – lede del et frem til næste post. På denne måde fandt patruljen samlet ned til det sted, hvor bivuakken kunne bygges og hvilen kunne falde over patruljens medlemmer.

De første patruljer ankom lidt over kl. tre, mens de sidste først kom kvart i otte lørdag morgen.

Lang lørdag

Efter mindst en times hvile gik det løs igen. De patruljer der kom tidligt til overnatningsposten fik indtil flere timers søvn, men de senest ankomne måtte nøjes med en enkelt time.

Morgenmaden stod de selv for. De fik havregryn, brød og pålæg, der skulle bruges dels som
morgenmad, dels som madpakke til frokost.

Efter en solid start på dagen gik det mod lørdagens strabadser. De første af slagsen startede
på post 5. Her stod den på orienteringsløb. Men først skulle de løse tre koder. Løsningen på koderne gav tre way-points, som skulle indtastes i en GPS, som spejderne fik udleveret. Nu var de tre poster tastet ind og så skulle de sådan set bare findes. Det gik ret godt. Der var mange der fandt mindst to af posterne.

Søg og du skal finde

En af figurerne fra spejderhistoriernes overdrev er Peter Svupstik. Han havde fundet vej til løbets sjette post. Med en beretning fra gamle dage om Bøffelpatruljen og dens heltegerninger som udgangspunkt, skulle patruljerne planlægge en tur. Rammerne var, at informationerne skulle
findes på nettet, så posten var forlagt til et skolebibliotek, hvor der var rigeligt med computere til at alle patruljer kunne være i gang samtidig.

Fantasien fejlede intet. Nogle ville på langrend til Holte, en tur til Australien, Rømø og Bornholm. Og tømmerflåde på Silkeborgsøerne.

Det sande udtryk

Løbets sidste post var en udtryks-post. Med udgangspunkt i spejderlovens elementer, skulle spejderne lave en skulptur, der udtrykte hvad det er der får dem til at være spejdere.

Opgaven blev løst med stor iver og entusiasme, og selv om det var processen, der var det vigtige, var skulpturerne ikke sådan at kimse ad.

De sidste hårde kilometer mod Spejderskolen i Korinth blev tilbagelagt ad den gamle jernbane fra Faaborg mod Odense. Og så kan det nok være at der blev slappet af. Lige indtil vi skulle spise.

Sikkerhed og overvågning

Undervejs på hele løbet er der styr på spejderne. Alle sammen.

Løbslederne har overblik over hvor langt spejderne er via beregnede estimater i et regneark sammenholdt med meldinger fra postmandskab og løbsbiler i området.

Og netop løbsbiler i området er en vigtig brik i løbets overblik. Bilerne er løbsledelsens øjne og ører ude i løbets "virkelighed".

For at være helt sikre på at der ikke kan gå noget galt, er der også tilknyttet et akut-team. De kan rykke ud som en anden ambulance og yde nødvendig førstehjælp i det omfang der måtte være brug for det. Det har der kun i meget begrænset omfang.

Madhold

Uden mad og drikke - kører løbet ikke. Postmandskab, crew, løbsledelse og spejdere skal have lidt at leve af undervejs. Til det har CCMR et semiprofessionelt madhold, der sørger for masser af mad, hurtig energi (læs: kage), kaffe, te og meget mere. Alt sammen i god, høj kvalitet,
der gør at holdet altid er vældig populært.

Postmandskab

Når spejderne møder CCMR sker det via mødet med postmandskabet. Der kan være nok så meget god planlægning, masser af god mad, sikkerhed og overvågning til overflod. Men hvis postmandskabet ikke leverer varen får spejderne en dårlig oplevelse.

På CCMR har vi dygtige folk på posterne, der hvert år formår at giver spejderne en god oplevelse. Der er altid overskud til en munter bemærkning, tid til omsorg og en ægte interesse i spejdernes ve og vel, og i hvordan opgaven på posterne løses.

Det er takket være det altid gode postmandskab at CCMR har nået sin status som et hyggeligt, men stadigt udfordrende løb.

DSC_0076
IMG_5163

Log ind

Coco nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Udgiv indhold

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer