Ud i kulden

Kulde er lumsk – og kombinationen af kulde og væde er livsfarlig. Derfor er det, helt bogstaveligt, vigtigt at være klædt på til kulden

Af journalist Ib Salomon

Man kan vænne sig til kulde, lære at leve med den. Men dybest set hader vi mennesker kulde, og kroppen tilpasser sig ikke kulde på samme måde som den kan vænne sig til varme.

Derfor er kulde lumsk, og kan ligefrem blive farlig, hvis kulde, vind og væde rotter sig sammen – og man vel at mærke ikke har en påklædning, som passer til vejret. Så kan det gå helt galt, også selv om termometeret viser adskillige plusgrader.

Eksperterne taler om, at kroppen kan få et kulde-væde chok. Fugtigt tøj tapper kroppen for varme, fordi vand leder varme 25 gange bedre end luft. Resultatet er en hurtig nedkøling, som vinden kan forværre. Selv en svag vind er farlig – den presser bl.a. tøjet sammen, så det isolerende lag bliver tyndere.

Musklerne lammes

Så snart kroppen fryser, begynder den at spare på varmen. 90 procent af blodforsyningen til hænder og fødder forsvinder, og derved køles de hurtigt ned. Så snart hudtemperaturen når ned på syv grader, bliver man stiv og følelsesløs af kulde – og dermed mister man også fornemmelsen af, hvor galt det står til. Musklerne lammes, så man ikke længere kan reagere. Resultatet er forfrysninger eller i værste fald, at man dør af kulde og udmattelse. Falder legemstemperaturen til omkring 30 grader, mister man bevidstheden, og ved 20-25 grader holder hjertet op med at
pumpe.

- Kommer man ud for en kombination af kulde og væde, er det vigtigste at holde sig i gang, så kroppen hele tiden producerer varme, men det allervigtigste er at forebygge, siger læge Leif
Vanggaard fra Arktisk Institut.

Opdeles i tre lag

Leif Vanggaard er bl.a. vejleder for Siriuspatruljen, og forebyggelse handler i høj grad om den rette påklædning, fortæller han. Eller rettere: Om en påklædning, som hele tiden kan tilpasses de aktuelle forhold. Nogle gange er ventilationen afgørende, andre gange er det isolationsevnen, som tæller. Leif Vanggaard udtrykker det på den måde, at materialerne tæller en trediedel, mens design tæller to trediedele.

Påklædningen kan rent skematisk opdeles i tre lag:

Yderst skal man bære en "klimaskærm". Et lag tøj, som kan modstå regn, sne og blæst. Tøjet skal let kunne åbnes og lukkes, en lukket anorak er fx ikke specielt god. Lynlåsene bør være dobbeltlukkende, så de kan reguleres både oppefra og nedefra.

Næste lag kaldes isolationslaget. Her udnyttes det faktum, at stillestående luft er den bedste isolator, man kender. Uld er godt, det samme er mange af de moderne materialer som fx fleece. Også dette lag bør kunne reguleres, fx er det vigtigt, at der kan komme luft til armhulerne og ryggen, hvor man sveder mest.

Inderst ligger "det hygiejniske inderlag". Dette lag skal kunne suge sveden. Almindelig bomuld kan bruges, men også polypropylen er et godt materiale. Det vil opsuge og fordele sveden
over hele kroppen, men det kræver lidt tilvænning. De fleste vil opleve det som koldt i starten.

Husk huen

En hue er uundværlig. Varmetabet fra hovedet er meget stort, og selv om man ikke går med huen hele tiden, skal den være let tilgængelig. I blæst er en hætte god at have.

Valget af støvler er, som Leif Vanggaard udtrykker det, næsten religion, men under alle omstændigheder skal der være plads til to lag sokker.

Benklæderne bør også være i to lag: Yderst et klima-lag, inderst lange underbukser.

Beskyttelsen af hænderne bør også være lagdelt. Inderst en strikvante med fem fingre – dens formål er at isolere. Yderst en vindtæt vante. Skindhandsker dur ikke. De er svære at tørre og bliver let stive.

Tørst i kulden

Beklædningen er selvfølgelig vigtig, men den er ikke det eneste, man skal tage i sig i agt for ude i kulden, fx på skituren. Væskebalancen tæller også.

I stærk varme svigter tørstfornemmelsen, så man let kommer til at drikke alt for lidt. Men heller ikke i kulde kan man stole på sin tørst. Kold luft er også meget tør luft, og det betyder, at man mister meget væske – alene via udåndingsluften forsvinder en masse fugt fra kroppen, hvortil kommer svedtabet.

- I forsvaret siger vi som huskeregel, at man skal drikke så meget, at urinen er lys. Mørk urin er et tegn på, at man ikke får væske nok, siger Leif Vanggaard.

Vejrtrækning i stærk kulde kan også være et problem, sådan som det bl.a. var tilfældet under vinter-OL i Lillehammer. Men så skal det også være rigtig koldt, for selv i frostvejr når luften at blive varmet op til kropstemperatur, inden den når ned i lungerne. Kun, hvis man virkelig skal anstrenge sig i stærk kulde, kan der opstå problemer i lungerne, og i så fald kan det hjælpe at tage et tørklæde for munden.

Ud over kulden, skal man også tage højde for højden. Selv forholdsvis beskedne højder kan kroppen mærke. Allerede i højder på 1100-1200 meter vil man føle sig mere anstrengt, mens man i 2-3000 meters højde virkelig kan mærke det reducerede ilttryk. Der sker dog forholdsvis hurtigt en tilvænning til højden – man begynder fx at producere flere blodlegemer efter nogle dage.

Skal man ud i kulden, kan det være fristende at anskaffe sig lidt luksus, fx de små, smarte varmepuder, man lige giver et "knæk", hvorefter de varmer i en time eller mere.

- Men dem skal man ikke basere sig på. Det er en stakket varme, de giver. Varme skal komme indefra – man skal selv producere den, lyder rådet fra Leif Vanggaard.

Tre gode råd

Kulden kan virkelig overraske folk, der ikke er vant til den.
Sker det for dig, er det klogt at følge disse tre råd:

  1. Spar på kræfterne. Stop op mens du stadig har kræfter til at bringe dig i sikkerhed.
  2. Medbring chokolade, en Mars-bar eller lignende. De hurtige kalorier kan give energi til kroppens muskler.
  3. Sid ikke stille. Det er fristende men farligt, fordi den dybe temperatur i kroppen kan falde, uden at man mærker det. Man skal derfor hele tiden holde sig i bevægelse.

Hovedet afgiver masser af varme

Din krop gør alt, hvad den kan for at holde din hjerne varm. Det betyder også, at den gerne henter varme fra resten af kroppen for at holde hovedet varmt. Og det er lumsk. Vi kan nemlig ikke mærke varmetabet fra hovedet, så hele kropstemperaturen kan falde betydeligt uden at vi
opdager det.

Allerede ved + 10 grader forsvinder 25 procent af den varme, som en krop i hvile producerer, ud gennem hovedet. Ved + 5 grader er det 50 procent af varmen, som forsvinder den vej. Ved minus 5 grader afgives 75 procent af varmen via hovedet. En hue kan nedsætte afgivelsen af varme betydeligt.

I koldt vand

Falder man i koldt vand, fx fra en sejlbåd, drejer det sig ofte om få minutter, inden man ikke kan bruge arme og ben til noget, og kort tid efter kan man ikke engang holde hovedet oppe. Man er hjælpeløs, fordi kroppen hurtigt tappes for varme. Vand er en god varmeleder, også når det gælder om at lede varme bort fra kroppen. Har man redningsvest på, vil den holde en oppe, selv om man ikke kan bruge arme og ben på grund af kulde.

--
Oplysningerne på denne side stammer fra "Krop og Fysik"s hjemmeside. Artiklen har været bragt i "Krop og Fysik" nr. 4 - 1999. Ophavsretten tilhører forfatteren Ib Salomon og er gengivet med tilladelse fra "Krop og Fysik" samt forfatteren 6.2.2005.

Det originale materiale findes på Krop og Fysiks hjemmeside.

2010-01-31 at 12-01-19
2010-01-30 at 13-58-35

Log ind

Coco nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Udgiv indhold

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer