Skørters oplevelser fra Part 11

Skrevet af: Skørterne - en glad patrulje, der kvalificerer sig til årets humørpris (hvis vi ellers havde sådan en).
Vær en skørte, vær vær en skørte

SkørterEndnu
en gang var det tid til årets CCMR. Denne gang med start i Odense. Alle
patruljer var friske og spændte på hvad weekenden ville byde, humøret
var højt og diverse patruljers sejrsråb gjaldede uden for Odense
banegårdscenter.

De 15 patruljer blev sendt af sted med et foto
i hånden som ledetråd. Vi blev guidet rundt i byen ved hjælp af disse
fotos af bygninger og steder. Her endte vi op på universitet, hvor vi
lavede is, legede med puslespil, løb o-løb, kastede med papirsflyvere,
kravlede rundt om bordene, strikkede og meget mere. Det var lige noget
for os friske skørte tøser.

Derefter gik turen ud af byen, hvor
vi blev kastet ud i en masse sjove samarbejdsøvelser. Blandt andet hvor
vi skulle være ”handicappede” og bage pandekager. Det var en meget
spændende og lærerig oplevelse. nu var løbet ”rigtigt” gået i gang og
en masse kilometer ventede forude.

Vi kom til en masse
interessante poster, som mest af alt handlede om samarbejde. Skønt vi
havde vejrguderne med os, blev folk alligevel med tiden utrolig trætte.
Rygsækken blev tung, fødderne gjorde ondt og mange tilkæmpede sig store
vabler. Men på trods af dette var humøret stadig højt hos de fleste.


mange af posterne var der brug for det kreative gen, her fik vi brugt
vores elskede kreapose. For vores vedkommende var der ingen tvivl om
hvem der hørte til os og hvilke ting som var vores. Dette skyldes nok
vores lidt anderledes påklædning, nemlig lyserøde tylskørter og vores
mini mini tylskørter som blev sat på alt hvad vi afleverede.

Efter
mange timers vandring, blod, sved og tårer ankom patruljerne til mål.
Her blev der snakket og hygget i mange timer ind til vi alle, trætte og
glade, faldt i søvn, spændte på morgendagens resultater.

IMG_4692
IMG_5069

Log ind

Coco nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Udgiv indhold

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer