Nyheder

Herunder kan de nyeste opdateringer fra vores Facebook-side ses.

2 months ago

CCMR

Kære alle tidligere deltagere på CCMR 2021

Vi beklager forvirringen ang. refundering af billetkøbene.

I mailen skriver vi at billetterne nu er refunderede. Dette er en fejl, da vi i daværende skrivende stund kun lige havde trykket på knappen hvorpå der står ‘refunder’.

Der går derfor først et par arbejdsdage før pengene er blevet refunderet og godkendt af banken.

Vi beklager, igen, forvirringen i vores tidligere udmelding.

Pas på jer selv og hinanden!

/Kernen

View on Facebook

2 months ago

CCMR

Kære alle deltagere på CCMR Part XXV

Som tidligere nævnt, har det været nødvendigt at aflyse årets CCMR. Et opslag med uddybende detaljer kan findes nedenfor.

Alle deltagere der havde købt billet, bør have modtaget en mail, der fortæller at deres billetter er ved at blive refunderet.

Da vi bruger en ekstern service til at foretage billetkøb, kan der forekomme et mindre gebyr ved refunderingen. Dette beklager vi.

Hvis der er nogle spørgsmål, kan I skrive dem til vores mail: kernen@ccmr.dk

Eller sende en besked til vores facebookside.

Vi glæder os til at se Jer til et brag af et løb i 2022!

/Kernen

View on Facebook

2 months ago

CCMR

Kære deltagere og hjælpere på CCMR 2021

Vi har fulgt hvert pressemøde og ytring fra staten, DUF og DDS tæt de seneste par måneder, med et håb om at vi kan få lov til at afholde CCMR til januar.

Vi har virkelig håbet at det blev muligt, men som det er sket for så mange andre, så har Covid-19 desværre tvunget os i knæ.

Det er derfor med tunge hjerter at vi i dag må aflyse CCMR 2021.

Det er selvfølgelig helt vildt træls, for vi er mange der har glædet os længe og meget til årets løb.

Men frygt ej! For CCMR vender selvfølgelig stærkt tilbage med et nyt løb i år 2022 – og med lidt held, kan det måske blive et CCMR uden restriktioner, nøjagtigt som vi alle sammen går og savner det.

Inden vi kan se frem til næste løb, skal vi først igennem det næste års tid. Vi vil derfor anbefale alle derude, at passe godt på jer selv og hinanden, således at vi alle kan mødes igen, i år 2022.

Alle billetter og tilkøb gennem billetsalget til løbet bliver selvfølgelig refunderet. Mere info angående dette kommer i en mail, i starten af januar.

Glædelig jul, godt nytår og pas godt på hinanden

/Kernen

View on Facebook

3 months ago

CCMR

Kære alle spejdere, der skal med på CCMR Part XXV.

I står måske med en masse tanker i hovedet, oven på statens udmelding igår, angående de nye restriktioner. Det er meget forståeligt.

Vi har, i CCMR Kernen, talt sammen og besluttet at vi IKKE aflyser CCMR Part XXV.

Vi holder dog grundigt øje med situationens udvikling og følger altid med i de nye restriktioner, der kommer til at omfatte os og vores løb.

Vi kan derfor ikke garantere at verden er helt klar til CCMR Part XXV når løbet skal afholdes d. 23 Januar, men vores fingre er i hvert fald krydset!

Hvis i har nogle spørgsmål, bekymringer eller lignende, så skriv endelig til os, så skal vi svare til vores bedste egenskaber!

Spejderhilsner

CCMR Kernen
Løbslederne – Mikkel & Rasmus

View on Facebook