Part 6 – 2000

Vinder: Egern, Hunderup (Odense)

CCMR part 6 foregik i det sydfynske.

Med start fra Odense Banegård Center gik turen med tog til Ringe, hvorfra spejderne gik sydover mod Svendborg for at slutte på Tåsinge.

Post 1: Kode

På denne post skulle spejderne løse en kode. Nogle kasser med prikker i gav teksten: RSVÅ S ØSXQO LØS MED A TIL K. Når dette blev løst med A til K koden blev resultatet: HILS I RINGE. Altså skulle patruljerne med toget til Ringe.

Post 2: Førstehjælp

En person var gået igennem isen under skøjteløb. En anden har forsøgt at kravle til undsætning – på en stige – men er blevet fanget på den alt for tynde is.

På bredden står en mor og er hysterisk.

Hjælp alle tre.

Post 3: Bro over å

Her skulle der bygges en vindebro, der kunne sænkes over en å.
Desværre var der kommet så meget vand i åen at broerne ikke var lange nok til at nå over.

Post 4: Spørgsmål og suppe

Så snart der kom en patrulje til denne post vankede der varm suppe og bål.

Patruljerne skulle vælge 20 spørgsmål blandt 100 mulige og svare rigtigt på mindst 15 for ikke at komme på strafpost.

Post 5: Bivuak

Patruljerne skulle bygge en bivuak på den dertil anviste plads vha. udleveret materiel.

Post 6: Morse

Lørdag starter med en morsemelding. Afsenderen skal agere sprællemand, så en prik er når man har armene over hovedet og streg er når armene er vandret.

Budskab: Hvornår blev DDS oprettet? November 1910, december 1910 eller januar 1911?

Post 7: Båltænding

Under en trebuk står en gryde med varmt vand. Over gryden hænger – i en snor – en tepose eller en pose med kaffe. Snoren er fastgjort til jorden med en pløk.

Spejdernes opgave var – med en enkelt tændstik (blev lavet om pga. regnvejret, skulle have være blår, fil og
flint) – at tænde et bål der kunne brænde snoren over så posen faldt i vandet.

Post 8: Forhindringsbane

Her skulle en forhindringsbane gennemføres på tid.

Det var populært, for det gav varmen.

Post 9: Kortkendskab

Kun få patruljer kom hertil. De der nåede frem fik udleveret otte kortudklip hvor en lokalitet var markeret. Opgaven var så at finde lokaliteten på patruljens eget kort (kun fire af udklippene ville være
her).

Ved at trække linier mellem de fire placeringer ville liniernes skæring angive næst posts placering.

Post 10: Redningsreb

Posten blev aflyst pga. vejret.