Forskellig praktisk information i forbindelse med CCMR kan findes på denne side. LØBET er fra den 16-18 januar 2026
Startsted
Oplyses direkte til de tilmeldte i et deltagerbrev. Deltagerbrevet udsendes på mail onsdag d. 7. januar 2026.
Hvis du deltager som hjælper sendes drejebogen samme dag ligeledes på mail.
Slutsted
Slutstedet oplyses på Facebook lørdag aften i løbet af løbsweekenden.
CCMR understreger, at slutstedet ikke offentliggøres før.
Patruljestørrelse
I skal være mindst 3 personer i en patrulje. Dette kan der ikke dispenseres fra. Derudover må der maks. være 6 medlemmer i patruljen. Det er IKKE en fordel hvis patruljen kun består af nyoprykkede tropsspejdere. Patruljemedlemmerne skal være 12 til 16 år for at deltage på løbet.
Obligatorisk grej
For at kunne deltage, skal I sikre jer, at det følgende udstyr medbringes og er egnet til det aktuelle vejr. Manglende eller defekt udstyr betyder, at patruljen ikke får lov at starte.
- Fyldt drikkedunk
- Kompas
- Madpakke til fredag aften
- Varmt tøj
- Nødtelefoner (se mere under “Telefoner og sygesikring”)
- Regntøj (Bukser & Jakke)
- En refleksvest pr. person (skal bæres synligt under hele løbet)
- En rød og en hvid cykellygte pr. patrulje
- Personligt Sovegrej: Sovepose & liggeunderlag
- Telt/bivuak (Skal være påført patruljenavn og pakket i én samlet pakke. CCMR fragter dette)
- Sundhedskort
- Førstehjælpsgrej (minimum indhold: Plaster, kompresforbinding, renseservietter, øjenskyl, alutæppe)
I skal selv have noget til at sove under natten til lørdag. Vi anbefaler at lave en bivuak, men man kan også tage telt med. Husk teltstænger eller lignende til bivuakken da man kan risikere at sove på et grønt område. (Presenning og lignende afleveres ved løbets start og bliver fragtet hen til der hvor i skal sove.)
Regler for påklædning
Det er ikke tilladt at deltage på CCMR med bare knæ eller ben (HQ & sovepost undtaget). Eventuelle deltagere vil blive hjemsendt på egen regning. Kravet gælder også i tilfælde af at spejderen er i gang med et mærke forløb.
Udgået deltagere
Udgåede deltagere bliver hjemsendt for egen regning, da de ellers ville blive placeret i et tomt rum i HQ resten af weekenden.
Telefoner og sygesikring
Hver patrulje skal som minimum medbringe en mobiltelefon, der kan fungere som nødtelefon, hvis de får behov for at kontakte CCMR mellem posterne. Alle medbragte telefoner vil blive slukket ved løbsstart og opbevares i patruljens nødkonvolut sammen med deltagernes sundhedskort. Telefonerne vil derfor ikke være tilgængelige under CCMR.
Adventurespejd-liga
Deltagende patruljer har mulighed for at optjene point til adventurespejdligaen. For at optjene point til adventurespejdligaen forudsætter det at patruljen overholder ligaens regler.
Forsikringer
Alle deltagere og hjælpere på CCMR er dækket af Det Danske Spejderkorps ansvarsforsikring. Dog er der en selvrisiko på kr. 5.000, som CCMR – overfor Frie Fugle – har forpligtet sig til altid at have stående på sin konto. Samtlige deltagere, hjælpere mv. skal selv sørge for at være dækket af deres egen eller sine forældres ulykkesforsikring.
Afbud
Hvis en patrulje/ et patruljemedlem melder afbud til CCMR i periode 10. december – 1. januar gives deltagerbetalingen KUN tilbage hvis enten CCMR (via evnt. venteliste) eller patruljen kan sikre at afmeldte plads(er) bliver udfyldt af ny/nye betalende deltager(e).
CCMR gør opmærksom på, at en eventuel deltagerbetaling først vil være mulig at tilbageføre efter løbets afvikling.
Efter 1. januar er det ikke længere muligt at få tilbageført sin deltagerbetaling.
I tilfælde af at CCMR bliver aflyst tilbagebetales deltagerbetalingen.
